Du er her

NVDA 2018.2 RC2 er nu frigivet

Der har lige været to RC-versioner af NVDA lige efter hinanden, henholdsvist 2018.2 RC1 og 2018.2 RC2.

Eftersom dette er release candidate, så betyder det at disse vil ligne den endelige version af NVDA 2018.2, med mindre kritiske fejl opstår.

Nedenunder kan du se, hvad der er nyt i NVDA 2018.2 RC2. Redigering: Disse nyheder er også aktuelle for den endelige 2018.2 version, der udkom 13. juni 2018.

2018.2


Af væsentlige forbedringer i denne version kan nævnes understøttelse for tabeller i Kindle for PC, støtte for Humanwear BrailleNote Touch og BI14 punktdisplays, forbedringer til OneCore og SAPI5-talesynteser, forbedringer til Microsoft Outlook og meget mere.

Nye Funktioner


  • NVDA rapporterer nu hvor mange kolonner og rækker en tabel omfatter med tale og punkt. (#2642)
  • Kommandoer til tabelnavigation kan nu benyttes i Google Docs (med braille-tilstand slået til). (#7946)
  • Det er muligt at navigere rundt i tabeller i Kindle for PC. (#7977)
  • Understøtter BrailleNote touch og Brailliant BI 14 punktdisplays via både USB og bluetooth. (#6524)
  • NVDA kan nu annoncere notifikationer fra apps som Lommeregner og Windows Store. (#8045)
  • Nye punkttabeller: Litauisk ottepunkt, ukrainsk, mongolsk Niveau 2. (#7839)
  • Tilføjede et script, der kan rapportere tekstformatering under den aktuelle punktcelle. (#7106)
  • Det er nu muligt at udskyde installationen af NVDA til et mere bekvemt tidspunkt. (#4263)
  • Nye sprog: Mongolsk, schweizisk tysk.
  • Du kan nu benytte kommandotasterne CTRL, Skift, Alt, Windows og NVDA fra dit punkttastatur og kombinere disse kommandotaster med punktindtastning (f.eks. trykke CTRL+S.) (#7306)

    • Du kan tildele disse kommandotaster ved brug af kommandoerne, der er at finde under emulerede tastaturtryk i dialogen for inputbevægelser.

  • Gendannede understøttelse for Handy Tech Braillino og Modular (med gammel firmware) displays. (#8016)
    (#8016)
  • Dato og tid for understøttede Handy Tech-enheder (herunder Active Braille og Active Star) vil nu blive automatisk synkroniseret ved hjælp af NVDA, hvis tiden er mere end 5 sekunder bagud. (#8016)
  • En inputbevægelse kan nu tildeles for at midlertidigt deaktivere alle udløsere for alle indstillingsprofiler. (#4935)

Ændringer


  • Statuskolonnen i dialogen for styring af tilføjelsespakker vil nu indikere om pakken er aktiveret eller deaktiveret, hvor den før viste om pakken var i gang eller stoppet. (#7929)
  • Opdaterede liblouis Braille Translator til 3.5.0. (#7839)
  • Den litauiske punktoversættelsestabel er blevet omdøbt til litauisk sekspunkt for at undgå forvirring, da vi nu har en tabel til litauisk ottepunkt. (#7839)
  • Det fransk (Canada) niveau 1 og niveau 2 punkttabeller er blevet erstattet med Fransk (Unified) og Fransk (Niveau 2). (#7839)
  • De sekundære markørsammenføringsknapper på Alva BC6, EuroBraille og Papenmeier punktdisplays rapporterer nu tekstformateringen under den aktuelle punktcelle. (#7106)
  • Forkortede punkttabeller vil nu automatisk falde tilbage til uforkortet tilstand, hvis du befinder dig på et uredigerbart kontrolelement (f.eks. kontroller hvor der ikke befinder sig en markør eller i gennemsynstilstand). (#7306)
  • NVDA er nu mindre ordrig, når en aftale eller en tid i Outlook-kalenderen dækker hele dagen. (#7949)
  • Alle NVDAs indstillinger kan nu findes i en enkelt indstillingsdialog under NVDA>Præferencer>Indstillinger. (#7302)
  • Standardsyntesen for NVDA, når du kører Windows 10, vil nu være Windows OneCore i stedet for eSpeak. (#8176)

Fejlrettelser


  • NVDA har ikke længere problemer med at læse kontroller, når du befinder dig i indstillingerne du skal benytte for at logge ind på din Microsoft-konto, hvis du har indtastet en email-adresse. (#7997)
  • NVDA vil ikke længere fejle ved oplæsning af en side, når du bevæger dig til den forrige side i Microsoft Edge. (#7997)
  • NVDA vil ikke længere ukorrekt meddele det endelige tegn, når du logger på ved brug af en PIN-kode i Windows 10. (#7908)
  • Mærker på check boxe og radioknapper i Chrome og Firefox annonceres ikke længere to gange, når der bruges bogstavnavigation eller tab-tasten benyttes. (#7960)
  • Håndter aria-current med en værdi false som false i stedet for true (#7892).
  • Stemmerne tilhørende Windows OneCore vil ikke længere være ude af stand til at indlæse, hvis en konfigureret stemme tilhørende den pågældende talesyntese er blevet fjernet. (#7999)
  • Det er nu hurtigere at skifte imellem stemmer, når Windows OneCore benyttes. (#7999)
  • Rettede ukorrekt punktoutput for flere punkttabeller, herunder store bogstaver i ottepunkt forkortet dansk punkt. (#7526, #7693)
  • NVDA kan nu rapportere flere typer af punkter i Microsoft Word. (#6778)
  • Udførelse af scriptet til rapportering af tekstformatering vil ikke længere have uventede resultater og flytte læsepositionen. (#7869)
  • Punktindtastning vil ikke længere lade dig benytte forkortet punktskrift hvor det ikke er tilladt (f.eks. hele ord vil ikke længere blive sendt til systemet udenfor tekstindhold og i gennemsynstilstand). (#7306)
  • Rettede forbindelsesproblemer med Handy Tech Easy Braille og Braille Wave displays. (#8016)
  • I Windows 8 og nyere, vil NVDA ikke længere annoncere “Ukendt”, når du åbner et menupunkt fra en hurtiglink-menu (Windows+X). (#8137)
  • Modelspecifikke kommandoer til knapper på Hims-punktdisplays virker nu som forventet ifølge brugervejledningen. (#8096)
  • NVDA vil nu forsøge at rette system COM registration-problemer, der kan gøre programmer som Firefox og Internet Explorer utilgængelige og rapportere “Ukendt”. (#2807)
  • Løste en fejl i joblisten der gjorde, at man ikke kunne benytte NVDA til at få bestemte detaljer for en proces oplyst. (#8147)
  • Nyere Microsoft SAPI5-stemmer er ikke længere forsinkede når de er færdig med at tale. Dette gør disse stemmer mere effektive under navigering. (#8174)
  • NVDA rapporterer ikke længere (LTR og RTL-tegn) med punkt eller under oplæsning af enkle tegn, når du bruger uret i nyere versioner af Windows. (#5729)
  • Detektion af rulletaster på Hims Smart Beetle displays er nu igen pålidelig. (#6086)
  • I nogle tekstkontroller, især Delfi-applikationer, er informationer oplyst vedr. navigation og redigering blevet meget mere pålidelige. (#636, #8102)
  • NVDA vil ikke længere rapportere yderligt overflødige informationer, når der skiftes mellem job med ALT+Tab. (#8258)

Ændringer for udviklere


For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Tidligere versioner


For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Husk endelig at komme med feedback!

Share

NVDA 2018.1RC1 frigivet

De af jer, som kører NVDA 2017.4, kan nu opdatere til NVDA 2018.1RC1. Dette er 2018.1 som den formentligt kommer til at se ud, når den endelige version af NVDA 2018.1 frigives, med mindre kritiske fejl opstår. Husk endeligt at komme med feedback til os. Du kan se hvad der er nyt nedenunder.


Af væsentlige ændringer i denne version af NVDA kan nævnes understøttelse af diagrammer i Microsoft Word og Powerpoint, understøttelse for de nye Eurobraille-punktdisplays samt Optelec protokolomformer, forbedret understøttelse for Hims og Optelec-punktdisplays, forbedret ydeevne i Firefox 58 eller nyere og meget mere.

Nye Funktioner


  • Det er nu muligt at interagere med diagrammer i Microsoft Word og Microsoft Powerpoint, ligesom man kan i Microsoft Excel. (#7046)

    • Microsoft Word: Bevæg markøren til et diagram. Tryk dernæst enter for at interagere med diagrammet.
    • I Microsoft Powerpoint når et dias redigeres: Tab til et diagramobjekt. Dernæst tryk enter eller mellemrum for at aktivere med diagrammet.
    • For at stoppe med at interagere med et diagram, tryk ESC.

  • Nyt sprog: Kirgesisk
  • Understøttelse for Optelecs protokolomformer, der er en enhed der lader dig benytte punktdisplays som Braille Voyager og Satelite ved brug af ALVA BC6 kommunikationsprotokolen. (#6731)
  • Det er nu muligt at bruge punktindtastning med et ALVA 640 Comfort punktdisplay. (#7733)

    • NVDAs punktindtastningsfunktionalitet kan benyttes med disse samt andre BC6-punktdisplays med firmwareversion 3.0.0 og nyere.

  • Initiel understøttelse af Google Sheets med punkttilstand slået til. (#7935)
  • Understøttelse for Eurobraille Esys, Esytime og Iris punktdisplays. (#7488)

Ændringer


  • HIMS Braille Sense/Braille EDGE/Smart Beetle og Hims SyncBraille punktdisplay-drivere er blevet erstattet af en driver. Denne driver bliver automatisk benyttet for brugere af SyncBraille punktdisplays. (#7459)

    • Nogle taster, navnligt dem der benyttes til at rulle displayet, er blevet tildelt de taster anvendt af Hims egne produkter. Se brugervejledningen for yderligere information.

  • Hvis du benytter touch-tastaturet på skærmen til at indtaste tekst, skal du nu trykke to gange på en tast for at skrive. Dette er en standardindstilling. (#7309)

    • For at bruge den eksisterende tilstand for berøringsindstastning, hvor du blot kan løfte fingeren for at indtaste et tegn, skal du gå til dialogen “Touch-interaktion” under “Indstillinger” i NVDA-menuen.

  • Det er ikke længere nødvendigt at indstille NVDA til at få punkt til at følge fokus eller læsemarkøren, da dette nu sker automatisk. (#2385)

    • Bemærk: Automatisk vil kun forekomme, hvis kommandoer til læsemarkøren eller objektnavigation benyttes. Punkt følger ikke automatisk, hvis du blot ruller dit punktdisplay.

Fejlrettelser


  • Meddelelser, der kan gennemses ved brug af gennemsynstilstand (som at vise den aktuelle tekstformatering ved brug af to tryk på NVDA+F) vil ikke længere fejle, når NVDA indstalleres til en sti med non-ASCII-tegn. (#7474)
  • Fokus er nu igen gendannet korrekt, hvis du vender tilbage til Spotify fra en anden applikation. (#7689)
  • NVDA vil ikke længere have problemer med at opdatere, når styret mappeadgang er slået til i Windows Defender Security Center i Windows 10 Fall Creators Update. (#7696)
  • Aktivering af rulletaster på Hims Smart Beetle punktdisplays er ikke længere upålidelig. (#6086)
  • Forbedret ydeevne, når der læses store mængder indhold i Mozilla Firefox 58 og nyere. (#7719)
  • Læsning af emails der indeholder tabeller vil ikke længere resultere i fejl i Microsoft Outlook. (#6827)
  • Punktdisplaytaster der emulere systemtastaturets funktionstaster kan nu kombineres med andre emulerede systemtastaturtaster, hvis bevægelsen er modelspecifik. (#7783)
  • Mozilla Firefox: Gennemsynstilstand virker nu som forventet i pop-ops der fremkommer af udvidelser som LastPass og bitwarden. (#7809)
  • NVDA vil ikke længere fryse nogle gange hvis fokus ændres, når Mozilla Firefox eller Google Chrome ikke længere svarer. (#7818)
  • NVDA vil ikke længere ignorere de sidste tyve tegn i en tweet på 280 tegn i Twitter-klienter som Chicken Nugget. (#7828)
  • NVDA benytter nu det korrekte sprog når symboler annonceres under valg af tekst. (#7687)
  • I de seneste versioner af Office 365 er det nu igen muligt at bevæge sig rundt i Excel-diagrammer ved brug af piletasterne. (#7046)
  • Kontroltilstande vil nu altid rapporteres med tale og punkt i samme rækkefølg, uanset om de er positive eller negative. Fixes #7076
  • I apps som Windows 10 Mail vil NVDA nu korrekt rapportere når tegn slettes ved hjælp af backspace. (#7456)
  • All taster på punktdisplayet Hims Braille Sense Polaris virker nu som forventet. (#7865)
  • NVDA vil ikke længere klage over en manglende internal MS-API DLL og være ud af stand til at starte op i Windows 7, når en bestemt version af Visual Studio 2017 redistributables er blevet installerede af en anden applikation. (#7975)

Ændringer for udviklere


For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Tidligere versioner


For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Share

NVDA 2017.3 RC1 er nu frigivet

Indlæg opdateret d. 17-08-2017 kl. 21:29. Indlægget indeholder nu de nyeste ændringer fra NVDA.

Den nyeste version af NVDA er nu frigivet. Denne version er en “release candidate” som også var tilfældet med version 2017.2. Dette betyder, at denne version vil være identisk til version 2017.3, med mindre at der opstår kritiske problemer med versionen.

Du kan opdatere din version af NVDA ved at slå automatiske opdateringer til under NVDAs menu og ved at vælge “Generelt” under indstillingerne. Ønsker du manuelt at søge efter opdateringer, kan du ligeledes gøre dette fra NVDA-menuen, og under menupunktet “Hjælp” vælge “Søg Efter Opdateringer…”

Vi beklager, at der er mulige fejl i oversættelsen. Vi nåede ikke engang selv at fuldende arbejdet før “translatable string freeze” blev indført i dag. Dette betød desværre, at der er potentielle rettelser der ikke nævnes i de danske dokumenter. I dette indlæg henvises derfor til det engelske “What’s New” dokument, der ligeledes kan findes i din version af NVDA. Den mest utekniske måde at vise dette dokument på er ved at vælge engelsk som standardsprog under NVDAs generelle indstillinger, og derefter vælge “Help” og “What’s new”.

Vi beklager selvfølgelig dette, og vi bestræber os på at gøre et godt stykke arbejde. Den endelige version af NVDA 2017.3 vil ikke indeholde de nyeste oversættelsesrettelser,, men nyhederne vil blive frigivet her på siden.


Nyheder i NVDA


2017.3


Af væsentlige forbedringer i denne version kan nævnes indtastning ved brug af forkortet punktskrift, støtte for de nye Windows OneCore stemmer i Windows 10, indbygget understøttelse for Windows 10 OCR (tekstgenkendelse), samt mange andre forbedringer til punkt og web.

Nye Funktioner


  • En indstilling er blevet tilføjet til dialogen punktindstillinger. Den er “Vis meddelelser på ubestemt tid”. (#6669)
  • Beskeder i Microsoft Outlooks meddelelsesliste vil nu blive rapporteret med flag, hvis dette er passende. (#6374)
  • Den præcise type af en form i Microsoft Powerpoint vil nu blive rapporteret når et dias redigeres, såsom trekant, cirkel, video eller pil, i stedet for “shape”. (#7111)
  • Matematisk indhold (angivet i MathML) er nu understøttet i Google Chrome. (#7184)
  • NVDA kan nu benytte de nye Windows OneCore stemmer (også kendt som Windows Mobile Stemmer). Disse er inkluderet i Windows 10. Du kan få adgang til dem ved at tilgå NVDAs dialog “Talesyntese”. (#6159)
  • NVDAs brugerkonfigurationsfiler kan nu opbevares i brugerens lokale application data mappe. Dette kan aktiveres ved at ændre indstillingen ved brug af registreringsdatabasen. Se afsnittet “systemspecifikke parametre” i brugervejledningen for yderligere oplysninger. (#6812)
  • NVDA kan nu rapportere pladsholderværdier for felter i webbrowsere (specifikt, aria-placeholder er nu understøttet). (#7004)
  • Det er nu muligt at flytte imellem stavefejl i Microsoft Word når gennemsynstilstand er slået til ved brug af hurtignavigation (W og skift+W). (#6942)
  • Kontrollen datovælger, der er at finde i aftaledialogen i Microsoft Outlook, er nu understøttet. (#7217)
  • Det aktuelt valgte forslag rapporteres nu i Windows 10 Mail Til/CC felter, samt I Windows 10 søgefeltet. (#6241)
  • En lyd er nu afspillet, når forslag vises i bestemte felter i Windows 10 (f.eks. startskærmen, søg i indstillinger, Windows 10 mail til/CC felter). (#6241)
  • Automatisk rapportering af meddelelser i Skype for Business, såsom når en person starter en samtale med dig. (#7281)
  • Automatisk rapportering af meddelelser i Microsoft Edge, såsom når en overførsel er påbegyndt. (#7281)
  • Du kan nu indtaste i både forkortet og uforkortet punktskrift på et punktdisplay med et punkttastatur. Se afsnittet “Indtastning med punkt” for flere informationer. (#2439)
  • Du kan nu indtaste Unicode punkttegn fra punkttastaturet på et punktdisplay ved at vælge Unicode-punkt som indtastningstabel i dialogen “Punktindstillinger”. (#6449)
  • Understøtter nu punktdisplayet SuperBraille der bruges i Taiwan. (#7352)
  • Ny punktoversættelsestabeller: Dansk 8-punkt computerpunkt, litauisk, persisk 8-punkt computerpunkt, persisk uforkortet, slovensk 8-punkt computerpunkt. (#6188, #6550, #6773, #7367)
  • Forbedrede punkttabellen for engelsk (U.S) 8-punkt computerpunkt, således at tabellen understøtter punkttegn, eurotegnet såvel som accenterede bogstaver. (#6836)
  • NVDA kan nu benytte tekstgenkendelsesfunktionaliteten indbygget i Windows 10 til genkendelse af tekst i billeder eller utilgængelige applikationer. (#7361)

    • Sproget til tekstgenkendelse kan indstilles i dialogen Windows 10 OCR i NVDAs indstillinger.
    • For at udføre tekstgenkendelse på det aktuelle navigatorobjekt, tryk NVDA+R.

      • Se sektionen om tekstgenkendelse i brugervejledningen for yderligere oplysninger.


  • Du kan nu vælge hvordan sammenhængende informationer vises på et punktdisplay når et objekt har fokus ved brug af indstillingen “Præsentation af fokus sammenhæng” i NVDAs punktindstillinger. (#217)

    • F.eks. muligheden “fyld display med sammenhængsændringer” og “kun når der rulles” kan gøre arbejde med lister meget nemmere, da punkterne ikke vil ændre deres position hele tiden.

      • Se afsnittet “Præsentation af fokus sammenhæng” for yderligere informationer og eksempler.


  • NVDA understøtter nu komplekse dynamiske net såsom regneark, hvor kun noget af indholdet er indlæst og vist (specifikt aria-rowcount, aria-colcount, aria-rowindex og aria-colindex attributter introduceret i ARIA 1.1). (#7410)

Ændringer


  • En ubunden bevægelse (script_restart) er nu blevet tilføjet således NVDA hurtigt kan genstartes. (#6396)
  • Tastaturlayoutet kan nu indstilles fra NVDAs velkomstdialog. (#6863)
  • Mange flere kontroltyper og tilstande har nu tilknyttede forkortelser i punktskrift. Disse kan findes under afsnittet “Punktforkortelser for felttyper, felttilstande og landmærker” i brugervejledningen. (#7188, #3975)
  • Opdaterede eSpeak NG til 1.49.1. (#7280)
  • Listerne over indtastning- og oversættelsestabeller sorteres nu alfabetisk. (#6113)
  • Opdaterede Liblouis Braille Translator til 3.2.0. (#6935)
  • Den punkttabel der benytte som standard er nu Unified English Braille Code grade 1. (#6952)
  • Som standard vil NVDA nu kun vise sammenhængende information på et punktdisplay når de ændres, og når et objekt har fokus. (#217)

    • Tidligere blev der vist så meget information som muligt, uanset om du havde set informationen før.
    • Du kan vende tilbage til den tidligere adfærd ved at ændre indstillingen “Præsentation af fokus sammenhæng” i NVDAs punktindstillinger.
    • Når punkt benyttes kan markøren konfigures til at tage en anden form, når den tøjres til fokus eller læsning. (#7112)

  • NVDA-logoet er blevet opdateret. Det opdaterede NVDA-logo er en stiliseret blanding af bogstaverne NVDA i hvid, på en solid lilla baggrund. Dette sikrer, at det vil være synligt på enhver farvet baggrund, og bruger lilla fra NV Access logo. (# 7446)

Fejlrettelser


  • Redigerbare div-elementer i Chrome har ikke længere deres label rapporteret som deres værdi når gennemsynstilstand benyttes. (#7153)
  • Et tryk på end-tasten i et tomt dokument når gennemsynstilstand er aktiv i Microsoft Word vil ikke længere udløse en Runtime-fejl. (#7009)
  • Gennemsynstilstand er nu korrekt understøttet når et dokument er givet den specifikke ARIA-rolle “document” i Microsoft Edge. (#6998)
  • Du kan nu vælge eller fravælge til slutningen af linjen ved brug af Skift+end i Microsoft Word, selv når markøren befinder sig på det sidste tegn på linjen. (#7157)
  • Hvis en dialog indeholder en behandlingslinje, vil denne nu blive opdateret i punkt. Dette betyder f.eks. at den resterende tid i NVDAs “Henter opdatering” dialog nu kan læses på punkt. (#6862)
  • NVDA vil nu annoncére ændringer af valg for bestemte combobokse i Windows 10, såsom automatisk afspilning i indstillinger. (#6337).
  • Unødvendigt information bliver ikke længere annoncéret i dialoger til oprettelse af møder/aftaler i Microsoft Outlook. (#7216)
  • Bip for ubestemte behandlingslinjer, såsom når der søges efter opdatering, vil kun forekomme når output af behandlingslinjer sættes til bip. (#6759)
  • Celler vil nu igen blive rapporteret når der piles rundt i et regneark i Microsoft Excel 2003 og 2007. (#8243)
  • i Windows 10 Creators Update og nyere vil gennemsynstilstand er nu igen blive slået til automatisk, når der læses email i Windows 10 Mail. (#7289)
  • På de fleste punktdisplays med punkttastaturer vil punkt 7 nu slette sidst indtastede punktcelle eller tegn, og punkt 8 trykker på enter-tasten. (#6054)
  • Når markøren bevæges i redigerbart tekst (f.eks. med markørtasterne eller backspace), vil NVDAs udtalte feedback nu være mere præcist i mange tilfæld, særligt i Chrome og terminalapplikationer. (#6424)
  • Indholdet i signaturredigering i Microsoft Outlook 2016 kan nu læses. (#7253)
  • NVDA vil ikke længere være grunden til at nogle Java Swing applikationer bryder ned, når der navigeres i tabeller. (#6992)
  • NVDA vil ikke længere annoncere toastbeskeder i Windows 10 Creators Update flere gange end nødvendigt. (#7128)
  • Efter en søgning vil et tryk på Enter-tasten for at lukke startmenuen ikke længere annoncere søgetekst i Windows 10. (#7370)
  • Udførelse af bogstavnavigation mellem overskrifter er nu markant hurtigere i Microsoft Edge. (#7343)
  • Navigation i gennemsynstilstand i Microsoft Edge springer ikke længere over store dele af hjemmesider (f.eks. temaet WordPress 2015 på hjemmesider skabt af WordPress). (#7143)
  • Landmærker er nu rigtigt lokaliserede i andre sprog end engelsk, når Microsoft Edge benyttes som browser. (#7328)
  • Punkt følger nu korrekt markeringen af tekst, når der markeres mere tekst end der er bredde på displayet. F.eks. vælger du flere linjer med skift+pil ned, vil den sidst valgte linje vises. (#5770)
  • I Firefox rapporterer NVDA ikke længere “sektion” flere gange, når der åbnes detaljer for en tweet på twitter.com. (# 5741)
  • Navigering af layouttabeller ved brug af tastaturkomandoer i gennemsynstilstand er ikke længere muligt, med mindre at rapportering af layouttabeller er slået til. (#7382)
  • NVDA vil nu springe over skjulte tabelceller i Chrome og Firefox, når tabelkommandoer benyttes i gennemsynstilstand. (#6652, #5655)

Ændringer for udviklere


For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Tidligere versioner


For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

God fornøjelse. De omtalte sektioner vil være at læse nedenunder. Disse vil heller ikke være inkluderede i den aktuelle version af NVDA, før den næste version udkommer. Vi beklager endnu engang. Her følger brugervejledningen til tekstgenkendelse i den nye version af NVDA.

Indholdsgenkendelse


Når forfattere ikke giver tilstrækkelig information til en skærmlæserbruger til at bestemme indholdet af noget, kan forskellige værktøjer bruges til at forsøge at genkende indholdet fra et billede.
NVDA understøtter den optiske tegngenkendelse (OCR) -funktionalitet indbygget i Windows 10 ftil at genkende tekst fra billeder.
Yderligere indholdsgenkendelse kan leveres i NVDA add-ons.



Når du bruger en kommando til genkendelse af indhold, genkender NVDA indhold fra det aktuelle navigatorobjekt.
Som standard følger navigatorobjektet systemfokus eller markøren i gennemsynstilstand, så du kan som regel bare flytte fokusmarkøren eller markøren der benyttes i gennemsynstilstand, hvor du ønsker den.
Hvis du for eksempel flytter markøren der benyttes i gennemsynstilstand til en grafik, vil tekstgenkendelse udføres på grafikken som standard.
Du kan også benytte objektnavigering til for eksempel at genkende indholdet af et helt programvindue.



Når tekstgenkendelsen er udført, vil resultatet blive præsenteret i et dokument, der ligner gennemsynstilstand, så du kan læse oplysningerne med markørtaster osv.
Et tryk på Enter eller mellemrum vil aktivere (normalt klikke) teksten ved markøren, hvis det er muligt.
Et tryk på escape afviser genkendelsesresultatet.


Windows 10 OCR

Windows 10 indeholder OCR til mange sprog.
NVDA kan bruge denne funktionalitet til at genkende tekst fra billeder eller utilgængelige applikationer.



Du kan indstille det sprog, der skal bruges til tekstgenkendelse i dialogboksen Windows 10 OCR.
Yderligere sprog kan installeres ved at åbne startmenuen, vælge Indstillinger, vælge Tid og sprog, Område og sprog og derefter vælge Tilføj et sprog.



For at genkende teksten af det aktuelle navigatorobjekt ved hjælp af Windows 10 OCR, skal du trykke på NVDA + r.

Share