Du er her

Nyheder

Oversættelseslisten får et nyt hjem

Som jeg skrev tidligere, har jeg tænkt mig at skrive oplæg til hvordan oversættelsesprocessen fungerer. Dette gør jeg for at involvere det danske NVDA-fællesskab. På denne hjemmeside vil jeg også videresende informationer om oversættelsen, som vigtige meddelelser og ændringer af selve processen.

Når dette er sagt, her følger en e-mail fra Joseph Lee, som er den hovedansvarlige for oversættelser.

I 2012 oprettede Mesar Hameed, en tidligere direktør for NVDA-oversættelser, en liste kaldet “nvda-translations” på freelister for at koordinere oversættelser og for at oversættere kunne komme sammen for at dele tips, rapportere problemer osv.. Siden da har NVDA Translations-listen fungeret som ambassade for oversættere for at benytte deres lokaliseringskompetence, dele ressourcer og lære om forskellige kulturer fra hele verden. Desværre har fællesskabet mistet kontakten med den oprindelige ejer af den pågældende liste, og vi har oplevet problemer på freelists. Som et resultat, blev der kort før udgivelsen af ​​NVDA 2017.3 foretaget en undersøgelse på oversættelseslisten vedrørende flytning af vores operation til Groups.IO, hvor alle deltagere siger at vi er klar til at fortsætte og komme videre fra Freelists.

Således, fra den 15. september 2017, vil den gamle Freelists version af NVDA Translations mailingliste blive historie, og erstattes af vores nye hjem på:
https://groups.io/g/nvda-translations

Ud over en forumspecifik wiki giver den nye udbyder os en database, hvor en oversigt over lokaliseringer og kontaktoplysninger til oversættere kan gemmes, e-mail integration, så en ny oversætter kan bruge en webformular til at udtrykke interesse for oversættelser, og GitHub integration for at holde øje med lokaliseringernes fremskridt. Ved hjælp af kalenderhændelser og påmindelser kan oversættere også følge med, når strengfrysning (string freeze) for den næste version ophæves, samt modtage periodiske påmindelser og holde sig informeret om forskellige lokaliseringshændelser via hashtags og RSS-feeds. Groups.IO giver os også mulighed for at oprette undergrupper, så oversættere kan koordinere problemer som dokumentationsforbedringer og andre muligheder.

Således vil følgende ske:

  1. For dem på Freelists-versionen af ​​nvda-oversættelses mailingliste, vil arkivfrysning nu være gældende med undtagelse af en enkelt tråd om sprog / script detektion for tale (GitHub nummer 2990). Det betyder, at eventuelle nye beskeder, der sendes der, måske er gemt i arkivet, men du kan ikke regne med dette.
  2. Anmodninger om nye sprog vil være suspenderet i denne uge for at gamle oversættere og nye bidragsydere kan deltage i gruppen.
  3. På den nye gruppe oprettes en eller to hashtags, herunder #StringFreeze (kun til brug af administratorer, i øjeblikket jeg og mick Curran).
  4. En begivenhed på en testkalender og en påmindelse vil blive oprettet for at lade nye mennesker få en smag af hvad der vil ske under vores næste strengfrysning (november).
  5. Eventuelle henvisninger til listen Freelists på forskellige hjemmesider (som wiki sider) vil pege til den nye liste adresse.

Tak.

Med venlig hilsen
Joseph Lee (direktør, NVDA Korean Translations)

Dette betyder også at det er lettere for jer at blive en del af selve oversættelsesprocessen, hvis I ønsker det. Selvfølgelig er i stadig meget velkomne til at indsende feedback ved hjælp af kontaktinformationerne under den primære menu. Det anbefales stadig, at I sender jeres feedback dertil, så bare få sendt noget feedback!!! ?

Share

En ny menu på siden og en opfordring til at bruge GitHub

Lige blot til orientering befinder der sig nu en menu til sociale links vedrørende NVDA, samt organisationen NV Access. Denne menu er at finde i bunden under siden hvor landmærket information om indhold befinder sig, nær søgefeltet.

Denne menu har til formål at skabe samling på alle de sociale links der er tilgængelige ang. NVDA, både danske websteder og engelske. Denne menu vil blive løbende opdateret, eftersom flere links bliver offentliggjort.

I denne menu findes også et link til GitHub, der er udviklingsstedet for hele NVDA-projektet. Her kan problemer rapporteres der ikke direkte vedrøre oversættelsen af NVDA, herunder følgende eksempler:

  • Fejl, der udviser en mærkværdig adfærd i programmets afvikling
  • Funktionsanmodninger: Disse anmodninger kan gøre det muligt at en funktion, du ønsker NVDA havde, kan medtages i en fremtidig opdatering
  • Forslag til eksisterende funktioner i NVDA
  • Rettelser til eksisterende funktioner ved hjælp af en “pull request”, der gør det muligt for de primære udviklere at kigge på din kode og godkende eller afvise den, samt kommentere dit arbejde
  • Diskussioner om NVDAs adfærd

GitHub er netop det sted, hvor alt udvikling samles på et sted. Det gælder også diverse diskussioner, eller bare hvis man har et spørgsmål eller et problem at dele med fællesskabet.
.. Platformen gør det nemt at samarbejde med andre. Hvis du åbner et “issue” (problem) vil du herefter modtage e-mails om kommentarer til din rapport. Dette er også tilfældet, hvis du selv har bidraget til en anden samtale.

Platformen er nem at bruge, og selvfølgelig er den tilgængelig. Det anbefales, at oversættelsesforslag ikke sendes til Github, men i stedet ved brug af informationerne på kontaktsiden i den primære menu herpå siden. Nogle af bidragsyderne følger med på GitHub, men det er ikke alle der kan lave ændringer til alle oversættelser.

Et indlæg vil blive udgivet om hvordan oversættelsesprocessen fungere for dem, som skulle være interesserede. Vi håber at klargøre hvordan processen hænger sammen, samt hvor det er bedst at rapportere feedback om selve oversættelsen af NVDA.

Share

NVDA 2017.3 RC1 er nu frigivet

Indlæg opdateret d. 17-08-2017 kl. 21:29. Indlægget indeholder nu de nyeste ændringer fra NVDA.

Den nyeste version af NVDA er nu frigivet. Denne version er en “release candidate” som også var tilfældet med version 2017.2. Dette betyder, at denne version vil være identisk til version 2017.3, med mindre at der opstår kritiske problemer med versionen.

Du kan opdatere din version af NVDA ved at slå automatiske opdateringer til under NVDAs menu og ved at vælge “Generelt” under indstillingerne. Ønsker du manuelt at søge efter opdateringer, kan du ligeledes gøre dette fra NVDA-menuen, og under menupunktet “Hjælp” vælge “Søg Efter Opdateringer…”

Vi beklager, at der er mulige fejl i oversættelsen. Vi nåede ikke engang selv at fuldende arbejdet før “translatable string freeze” blev indført i dag. Dette betød desværre, at der er potentielle rettelser der ikke nævnes i de danske dokumenter. I dette indlæg henvises derfor til det engelske “What’s New” dokument, der ligeledes kan findes i din version af NVDA. Den mest utekniske måde at vise dette dokument på er ved at vælge engelsk som standardsprog under NVDAs generelle indstillinger, og derefter vælge “Help” og “What’s new”.

Vi beklager selvfølgelig dette, og vi bestræber os på at gøre et godt stykke arbejde. Den endelige version af NVDA 2017.3 vil ikke indeholde de nyeste oversættelsesrettelser,, men nyhederne vil blive frigivet her på siden.


Nyheder i NVDA


2017.3


Af væsentlige forbedringer i denne version kan nævnes indtastning ved brug af forkortet punktskrift, støtte for de nye Windows OneCore stemmer i Windows 10, indbygget understøttelse for Windows 10 OCR (tekstgenkendelse), samt mange andre forbedringer til punkt og web.

Nye Funktioner


  • En indstilling er blevet tilføjet til dialogen punktindstillinger. Den er “Vis meddelelser på ubestemt tid”. (#6669)
  • Beskeder i Microsoft Outlooks meddelelsesliste vil nu blive rapporteret med flag, hvis dette er passende. (#6374)
  • Den præcise type af en form i Microsoft Powerpoint vil nu blive rapporteret når et dias redigeres, såsom trekant, cirkel, video eller pil, i stedet for “shape”. (#7111)
  • Matematisk indhold (angivet i MathML) er nu understøttet i Google Chrome. (#7184)
  • NVDA kan nu benytte de nye Windows OneCore stemmer (også kendt som Windows Mobile Stemmer). Disse er inkluderet i Windows 10. Du kan få adgang til dem ved at tilgå NVDAs dialog “Talesyntese”. (#6159)
  • NVDAs brugerkonfigurationsfiler kan nu opbevares i brugerens lokale application data mappe. Dette kan aktiveres ved at ændre indstillingen ved brug af registreringsdatabasen. Se afsnittet “systemspecifikke parametre” i brugervejledningen for yderligere oplysninger. (#6812)
  • NVDA kan nu rapportere pladsholderværdier for felter i webbrowsere (specifikt, aria-placeholder er nu understøttet). (#7004)
  • Det er nu muligt at flytte imellem stavefejl i Microsoft Word når gennemsynstilstand er slået til ved brug af hurtignavigation (W og skift+W). (#6942)
  • Kontrollen datovælger, der er at finde i aftaledialogen i Microsoft Outlook, er nu understøttet. (#7217)
  • Det aktuelt valgte forslag rapporteres nu i Windows 10 Mail Til/CC felter, samt I Windows 10 søgefeltet. (#6241)
  • En lyd er nu afspillet, når forslag vises i bestemte felter i Windows 10 (f.eks. startskærmen, søg i indstillinger, Windows 10 mail til/CC felter). (#6241)
  • Automatisk rapportering af meddelelser i Skype for Business, såsom når en person starter en samtale med dig. (#7281)
  • Automatisk rapportering af meddelelser i Microsoft Edge, såsom når en overførsel er påbegyndt. (#7281)
  • Du kan nu indtaste i både forkortet og uforkortet punktskrift på et punktdisplay med et punkttastatur. Se afsnittet “Indtastning med punkt” for flere informationer. (#2439)
  • Du kan nu indtaste Unicode punkttegn fra punkttastaturet på et punktdisplay ved at vælge Unicode-punkt som indtastningstabel i dialogen “Punktindstillinger”. (#6449)
  • Understøtter nu punktdisplayet SuperBraille der bruges i Taiwan. (#7352)
  • Ny punktoversættelsestabeller: Dansk 8-punkt computerpunkt, litauisk, persisk 8-punkt computerpunkt, persisk uforkortet, slovensk 8-punkt computerpunkt. (#6188, #6550, #6773, #7367)
  • Forbedrede punkttabellen for engelsk (U.S) 8-punkt computerpunkt, således at tabellen understøtter punkttegn, eurotegnet såvel som accenterede bogstaver. (#6836)
  • NVDA kan nu benytte tekstgenkendelsesfunktionaliteten indbygget i Windows 10 til genkendelse af tekst i billeder eller utilgængelige applikationer. (#7361)

    • Sproget til tekstgenkendelse kan indstilles i dialogen Windows 10 OCR i NVDAs indstillinger.
    • For at udføre tekstgenkendelse på det aktuelle navigatorobjekt, tryk NVDA+R.

      • Se sektionen om tekstgenkendelse i brugervejledningen for yderligere oplysninger.


  • Du kan nu vælge hvordan sammenhængende informationer vises på et punktdisplay når et objekt har fokus ved brug af indstillingen “Præsentation af fokus sammenhæng” i NVDAs punktindstillinger. (#217)

    • F.eks. muligheden “fyld display med sammenhængsændringer” og “kun når der rulles” kan gøre arbejde med lister meget nemmere, da punkterne ikke vil ændre deres position hele tiden.

      • Se afsnittet “Præsentation af fokus sammenhæng” for yderligere informationer og eksempler.


  • NVDA understøtter nu komplekse dynamiske net såsom regneark, hvor kun noget af indholdet er indlæst og vist (specifikt aria-rowcount, aria-colcount, aria-rowindex og aria-colindex attributter introduceret i ARIA 1.1). (#7410)

Ændringer


  • En ubunden bevægelse (script_restart) er nu blevet tilføjet således NVDA hurtigt kan genstartes. (#6396)
  • Tastaturlayoutet kan nu indstilles fra NVDAs velkomstdialog. (#6863)
  • Mange flere kontroltyper og tilstande har nu tilknyttede forkortelser i punktskrift. Disse kan findes under afsnittet “Punktforkortelser for felttyper, felttilstande og landmærker” i brugervejledningen. (#7188, #3975)
  • Opdaterede eSpeak NG til 1.49.1. (#7280)
  • Listerne over indtastning- og oversættelsestabeller sorteres nu alfabetisk. (#6113)
  • Opdaterede Liblouis Braille Translator til 3.2.0. (#6935)
  • Den punkttabel der benytte som standard er nu Unified English Braille Code grade 1. (#6952)
  • Som standard vil NVDA nu kun vise sammenhængende information på et punktdisplay når de ændres, og når et objekt har fokus. (#217)

    • Tidligere blev der vist så meget information som muligt, uanset om du havde set informationen før.
    • Du kan vende tilbage til den tidligere adfærd ved at ændre indstillingen “Præsentation af fokus sammenhæng” i NVDAs punktindstillinger.
    • Når punkt benyttes kan markøren konfigures til at tage en anden form, når den tøjres til fokus eller læsning. (#7112)

  • NVDA-logoet er blevet opdateret. Det opdaterede NVDA-logo er en stiliseret blanding af bogstaverne NVDA i hvid, på en solid lilla baggrund. Dette sikrer, at det vil være synligt på enhver farvet baggrund, og bruger lilla fra NV Access logo. (# 7446)

Fejlrettelser


  • Redigerbare div-elementer i Chrome har ikke længere deres label rapporteret som deres værdi når gennemsynstilstand benyttes. (#7153)
  • Et tryk på end-tasten i et tomt dokument når gennemsynstilstand er aktiv i Microsoft Word vil ikke længere udløse en Runtime-fejl. (#7009)
  • Gennemsynstilstand er nu korrekt understøttet når et dokument er givet den specifikke ARIA-rolle “document” i Microsoft Edge. (#6998)
  • Du kan nu vælge eller fravælge til slutningen af linjen ved brug af Skift+end i Microsoft Word, selv når markøren befinder sig på det sidste tegn på linjen. (#7157)
  • Hvis en dialog indeholder en behandlingslinje, vil denne nu blive opdateret i punkt. Dette betyder f.eks. at den resterende tid i NVDAs “Henter opdatering” dialog nu kan læses på punkt. (#6862)
  • NVDA vil nu annoncére ændringer af valg for bestemte combobokse i Windows 10, såsom automatisk afspilning i indstillinger. (#6337).
  • Unødvendigt information bliver ikke længere annoncéret i dialoger til oprettelse af møder/aftaler i Microsoft Outlook. (#7216)
  • Bip for ubestemte behandlingslinjer, såsom når der søges efter opdatering, vil kun forekomme når output af behandlingslinjer sættes til bip. (#6759)
  • Celler vil nu igen blive rapporteret når der piles rundt i et regneark i Microsoft Excel 2003 og 2007. (#8243)
  • i Windows 10 Creators Update og nyere vil gennemsynstilstand er nu igen blive slået til automatisk, når der læses email i Windows 10 Mail. (#7289)
  • På de fleste punktdisplays med punkttastaturer vil punkt 7 nu slette sidst indtastede punktcelle eller tegn, og punkt 8 trykker på enter-tasten. (#6054)
  • Når markøren bevæges i redigerbart tekst (f.eks. med markørtasterne eller backspace), vil NVDAs udtalte feedback nu være mere præcist i mange tilfæld, særligt i Chrome og terminalapplikationer. (#6424)
  • Indholdet i signaturredigering i Microsoft Outlook 2016 kan nu læses. (#7253)
  • NVDA vil ikke længere være grunden til at nogle Java Swing applikationer bryder ned, når der navigeres i tabeller. (#6992)
  • NVDA vil ikke længere annoncere toastbeskeder i Windows 10 Creators Update flere gange end nødvendigt. (#7128)
  • Efter en søgning vil et tryk på Enter-tasten for at lukke startmenuen ikke længere annoncere søgetekst i Windows 10. (#7370)
  • Udførelse af bogstavnavigation mellem overskrifter er nu markant hurtigere i Microsoft Edge. (#7343)
  • Navigation i gennemsynstilstand i Microsoft Edge springer ikke længere over store dele af hjemmesider (f.eks. temaet WordPress 2015 på hjemmesider skabt af WordPress). (#7143)
  • Landmærker er nu rigtigt lokaliserede i andre sprog end engelsk, når Microsoft Edge benyttes som browser. (#7328)
  • Punkt følger nu korrekt markeringen af tekst, når der markeres mere tekst end der er bredde på displayet. F.eks. vælger du flere linjer med skift+pil ned, vil den sidst valgte linje vises. (#5770)
  • I Firefox rapporterer NVDA ikke længere “sektion” flere gange, når der åbnes detaljer for en tweet på twitter.com. (# 5741)
  • Navigering af layouttabeller ved brug af tastaturkomandoer i gennemsynstilstand er ikke længere muligt, med mindre at rapportering af layouttabeller er slået til. (#7382)
  • NVDA vil nu springe over skjulte tabelceller i Chrome og Firefox, når tabelkommandoer benyttes i gennemsynstilstand. (#6652, #5655)

Ændringer for udviklere


For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Tidligere versioner


For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

God fornøjelse. De omtalte sektioner vil være at læse nedenunder. Disse vil heller ikke være inkluderede i den aktuelle version af NVDA, før den næste version udkommer. Vi beklager endnu engang. Her følger brugervejledningen til tekstgenkendelse i den nye version af NVDA.

Indholdsgenkendelse


Når forfattere ikke giver tilstrækkelig information til en skærmlæserbruger til at bestemme indholdet af noget, kan forskellige værktøjer bruges til at forsøge at genkende indholdet fra et billede.
NVDA understøtter den optiske tegngenkendelse (OCR) -funktionalitet indbygget i Windows 10 ftil at genkende tekst fra billeder.
Yderligere indholdsgenkendelse kan leveres i NVDA add-ons.



Når du bruger en kommando til genkendelse af indhold, genkender NVDA indhold fra det aktuelle navigatorobjekt.
Som standard følger navigatorobjektet systemfokus eller markøren i gennemsynstilstand, så du kan som regel bare flytte fokusmarkøren eller markøren der benyttes i gennemsynstilstand, hvor du ønsker den.
Hvis du for eksempel flytter markøren der benyttes i gennemsynstilstand til en grafik, vil tekstgenkendelse udføres på grafikken som standard.
Du kan også benytte objektnavigering til for eksempel at genkende indholdet af et helt programvindue.



Når tekstgenkendelsen er udført, vil resultatet blive præsenteret i et dokument, der ligner gennemsynstilstand, så du kan læse oplysningerne med markørtaster osv.
Et tryk på Enter eller mellemrum vil aktivere (normalt klikke) teksten ved markøren, hvis det er muligt.
Et tryk på escape afviser genkendelsesresultatet.


Windows 10 OCR

Windows 10 indeholder OCR til mange sprog.
NVDA kan bruge denne funktionalitet til at genkende tekst fra billeder eller utilgængelige applikationer.



Du kan indstille det sprog, der skal bruges til tekstgenkendelse i dialogboksen Windows 10 OCR.
Yderligere sprog kan installeres ved at åbne startmenuen, vælge Indstillinger, vælge Tid og sprog, Område og sprog og derefter vælge Tilføj et sprog.



For at genkende teksten af det aktuelle navigatorobjekt ved hjælp af Windows 10 OCR, skal du trykke på NVDA + r.

Share

James Teh Forlader NVDA

For nogle få dage siden meddelte James Teh, , at han har valgt at forlade NVDA pga. andre muligheder i sin karriere. Disse muligheder vil gøre det muligt for ham at fokusere på tilgængeligt webdesign sammen med Mozilla. Dette gør ham i stand til at bidrage til et mere tilgængeligt web, men han vil ikke længere være en del af NVDA projektet. Han forbliver i bestyrelsen for at hjælpe og advisere vedr. ledelsen af organisationen NV Access, samt bidrag med kode fra sidelinjerne. På grund af det nye job han vil påtage sig er NVDA ikke længere det primære fokus, men hvordan tilgængeligheden kan forbedres på internettet. Her er hvad han har skrevet i en personlig besked.
Den originale besked på engelsk kan findes her.

I dag vil jeg gerne komme med en personlig meddelelse, der er bitter sød. Efter en meget vanskelig overvejelse har jeg besluttet at gå videre fra NV Access. NV Access, NVDA og vores fantastiske samfund har været en så stor del af mit liv i løbet af de sidste 10 år – så meget mere end bare et job – så det var ikke en beslutning, jeg tog med få overvejelser.

Jeg er meget privilegeret at have været i stand til at arbejde fuldtid i mit drømmejob, hvilket gør computere tilgængelige for så mange blinde og synshandicappede mennesker rundt om i verden, som ellers ville gå glip af det. Det har ikke kun givet mig mulighed for at arbejde sammen med min livslange ven Mick Curran – den mand, der oprindeligt tænkte på ideen om at udvikle en gratis skærmlæser. Jeg har dog altid sagt, at arbejde på Mozilla ville være mit andet drømmejob, og for nylig opstod der en mulighed for at gøre det til en realitet. Efter næsten 10 år på NV Access besluttede jeg at det var en mulighed, jeg bare ikke kunne lade mig gå forbi.

Gennem årene med et tæt samarbejde har jeg udviklet et stadigt stærkere tilhørsforhold til Mozilla. Muligheden for at arbejde på Mozilla, med sin sjældne kombination af hengivenhed til offentlig gavn og fantastiske ressourcer, er et perspektiv, der virkelig gør mig spændt. Da nettet fortsætter med at vokse i kompleksitet og omfang, og som browsere udvikler sig i overensstemmelse hermed, når vi et punkt, hvor eksisterende teknikker i både browsere og hjælpeteknologier også skal udvikle sig for at være bæredygtige i fremtiden. Mozilla er et godt sted for mig at udforske og realisere sådanne muligheder. Udover det er jeg meget lidenskabelig over det åbne web, og Mozilla er et fantastisk køretøj, der hjælper med at bevæge webtilgængeligheden fremad.

Selvom jeg ikke vil arbejde for NV Access eller fuldtid på NVDA, vil jeg stadig deltage fra sidelinjen. Jeg vil forblive på NV Access Bestyrelse, der hjælper med at styre og rådgive organisationen på strategisk plan. Jeg bruger stadig NVDA selv, så jeg vil uden tvivl bidrage med den lejlighedsvise patch i min egen tid. Men ud over det vil jeg næsten helt sikkert bidrage til NVDA som en del af mit arbejde hos Mozilla, især i forhold til Firefox og internettet. Dette åbner nogle spændende muligheder for at skubbe web tilgængelighed fremad, fordi jeg har evnen til at lave ændringer i både Firefox og NVDA.

Jeg ønsker at uddele min oprigtige taknemmelighed til alle, der har bidraget til at gøre NVDA til det verdenskørende projekt, det er i dag. At forlade er svært, men det er så meget lettere at vide, at NV Access og NVDA er i yderst kompetente, omsorgsfulde hænder. Mick, Quentin og Reef er et helt fantastisk team, og jeg har været super privilegeret til at arbejde sammen med dem alle. Mat og Tarryn, men sjældent anerkendt, gør et vigtigt arbejde bag kulisserne på vores bestyrelse, der hjælper med at styre organisationen og støtte Mick og mig. Som altid fortsætter det fantastiske NVDA-samfund med at vokse i både tal og styrke, og vi ser flere bidrag (især kode!) Til projektet fra samfundet end nogensinde før. Jeg kan ikke vente med at se, hvilke spændende udviklinger der er i støbeskeen i det næste kapitel i NVDA-historien.

James Teh ønskes hermed held og lykke i fremtiden og med sin nye karriere hos Mozilla. Vi glæder os til at se, hvad han kan bidrage med når det kommer til arbejdet med Firefox og internettet, samt hvordan dette kan påvirke hans bidrag til NVDA-projektet.

Share