NVDA går fra beta til “Release Candidate”

22. oktober 2010

Så tog NVDA endnu et skridt hen imod den endelige version 2010.2.

Nu er skærmlæseren gået fra beta til såkaldt

“Release Candidate”. Det betyder, at vi nu står med en udgave,

som med få småjusteringer er identisk med den endelige

version, der udkommer i løbet af de næste ugers tid.

Det vil samtidig sige, at vi kan løfte sløret for nogle

af de nyheder, som venter i denne fri og open source

skærmlæser til Microsoft Windows:

  • Takket være en bedre måde at få adgang til teksten, får vi nu adgang til flere elementer og menuer, der hidtil ikke blev læst op. Det gælder fx menuen “åbn med” i Stifinderen under Windows XP.

  • Bedre adgang til indhold lavet i FLASH.

  • En mere enkel måde at bruge den ubegrænsede markør: Det er den markør, som vi bedst kan sammenligne med JAWS-markøren.

Der er rigtig meget at se frem til på NVDA-fronten i den kommende

tid. Men først og fremmest har vi nu et fantastisk supplement

til bl.a. JAWS, som har givet os synshandicappede en uovertruffen

adgang til Windows brugerflade i mange år.

Du finder hele annonceringen og diverse links til download her (på engelsk)

God fornøjelse!