Du er her

NVDA 2024.1 rc1 er ude!

Hej alle!

Nu er 2024.1 rc 1 af NVDA ude. Husk, at dette betyder, at det er en “release candidate”. Denne version vil sandsynligvis være identisk med den endelige 2024.1 version, men der kan fremkomme ændringer. Vi har haft en ekstremt lang betaperiode i denne omgang, da der har været en del usikkerhed ang. hvordan oversættelser skal foregå fremover. Alt det, der er nyt i denne omgang burde dog være oversat til dansk, så vidt vi ved.

En ny taletilstand (efter behov) er blevet tilføjet.
Når tale er efter behov, taler NVDA ikke automatisk (f.eks. når man flytter markøren), men taler stadig, når man benytter kommandoer, hvis mål udtrykkeligt er at rapportere noget (f.eks. oplyse vinduets titel).
I talekategorien af NVDAs indstillinger er det nu muligt at fjerne uønskede taletilstande fra kommandoen til at skifte taletilstande (“NVDA+s“).

En ny “Oprindelig markeringstilstand” (aktiveret med “NVDA+shift+f10“) er nu tilgængelig i NVDAs gennemsynstilstand for Mozilla Firefox.
Når aktiveret, vil valg af tekst i gennemsynstilstand også manipulere Firefox’s egen markering.
Kopiering af tekst med “control+c“ vil gå direkte igennem til Firefox, og dermed kopiere det oprindelige indhold, i stedet for NVDAs almindelige tekstrepræsentation.

Tilføjelsescenteret understøtter nu massehandlinger (f.eks. installering, aktivering af tilføjelser) ved at vælge flere tilføjelser.
Der er en ny handling for at åbne en anmeldelseswebside for den valgte tilføjelse.

Valgmulighederne for lydudgangsenhed og lyddæmpningstilstand er fjernet fra dialogboksen “Vælg Talesyntese”.
De kan findes i lydindstillingspanelet, som kan åbnes med “NVDA+control+u“.

eSpeak-NG, LibLouis punktskriftsoversætter, og Unicode CLDR er blevet opdateret.
Nye Thai, Filippinske og Rumænske punktskriftstabeller er tilgængelige.

Der er mange fejlrettelser, især for Tilføjelsescenteret, punktskrift, Libre Office, Microsoft Office og lyd.

Som altid, kan I læse hele loggen på dansk under Hvad er nyt i NVDA?

Vi linker naturligvis altid til den engelske ændringslog, som følger her, grundet at links til den officielle 2024.1 ikke er ude endnu, da den jo ikke findes:
https://www.nvaccess.org/files/nvda/releases/2024.1rc1/documentation/changes.html

Til sidst, så kan NVDA 2024.1RC1 hentes her:

God fornøjelse!

Share

Forfatter: Nicolai Svendsen

Jeg er blind og har en førerhund ved navn Balou. Jeg arbejder frivilligt med det danske arbejde til NVDA, og forsøger selvfølgelig at gøre det så godt som muligt. Jeg ønsker at formidle budskabet om NVDA, og jeg er meget aktiv i fællesskabet. Jeg har brugt NVDA i ni år nu. Jeg er i skrivende stund 27 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.