Som I måske har bemærket, så er NVDA 2022.3.2 udkommet.
Dette er en udbedring af nogle sikkerhedsproblemer, der gjorde det muligt for en bruger, der er logget ind at få administratorrettigheder. Dette er en patch-udgave, hvilket betyder at rettelserne fra 2022.3.1 også er inkluderede.
I 2022.3.1 kunne NVDA nogle gange opføre sig besynderligt, når du befandt dig på låseskærmen. Dette forhindrede også en del funktionalitet.
Bemærk, at eftersom dette er en patch-udgave af NVDA, vil nyhederne for disse versioner ikke være oversatte.
Bemærk yderligere, at efter opdatering af software er det en god idé at genstarte computeren. Genstart ved at gå til dialogboksen “Luk Windows” (eksempelvis ved at trykke Alt+f4 fra skrivebordet), vælge “genstart” og trykke på ENTER. Opdatering af software kan ændre filer, der er i brug. Dette kan føre til ustabilitet og mærkelig adfærd, som løses ved at genstarte. Dette er den første ting du skal prøve, hvis du bemærker noget mærkeligt efter opdateringen.
Hvis du opdager sikkerhedsfejl eller sikkerhedshuller, skal du skrive til info@nvaccess.org i henhold til deres sikkerhedspolitik. Informationerne om sikkerhedsproblemerne vil fremgå i sikkerhedsunderretningen GHSA-3jj9-295f-h69w.
Vi håber på jeres forståelse og at I vil følge disse retningslinjer.