Nu er den nye beta af NVDA 2020.1 udkommet, med en del fejlrettelser. Dog er den ikke så markant anderledes end 2019.3, der var udgivet tidligere.
Der er blevet arbejdet hårdt på den nye version. Der har været meget feedback, og jeg har selv arbejdet en del med oversættelsen og nogle fejlrettelser. Jeg synes selv at produktet er blevet ret godt efterhånden, men vi kan altid gøre det bedre. 😊
Vi har alle oversættelser klar til jer, naturligvis, og i denne tid er vi altid åbne for feedback. Det er vi selvfølgelig altid, men nu når vi nærmer os en ny officiel version, så er det endnu vigtigere.
Da tilføjelser også skulle opdateres i forhold til den nye NVDA 2019,3, hvor Python 3 er blevet en del af NVDA, så har det også gjort det muligt for os at oversætte flere og flere tilføjelser. Det har vi selvfølgelig også gjort, hvor det giver mening, så vi ønsker helt klart også feedback om vores arbejde. Husk, at I altid kan hente tilføjelser fra menuen på siden.
Jeg ønsker jer god fornøjelse med opdateringen. Nedenunder kan I se, hvad der er nyt, før I henter. Indlægget opdateres løbende, eftersom ændringer til oversættelserne medtages i opdateringerne. Her er linket til NVDA 2020.1 beta 1.
2020.1
Nye funktioner
- Det aktuelt valgte emne i listbokse vises nu i gennemsynstilstand i Google Chrome, lignende fremgangsmåden i NVDA 2019.1. (#10713)
- Du kan nu udføre et højre klik på touch-enheder ved at trykke med en finger og holde nede. (#3886)
- Understøttelse for nye punktdisplays: APH Chameleon 20, APH Mantis Q40, HumanWare BrailleOne, BrailleNote Touch v2, og NLS eReader. (#10830)
Ændringer
- NVDA vil forhindre systemet i at låse eller slumre, når funktionen “sig alt” er aktiv. (#10643)
- Understøttelse for iframes in Mozilla Firefox, der ikke håndteres af den oprindelig proces der gengiver indholdet. (#10707)
- Opdaterede LibLouis punktoversættelse til version 3.12. (#10161)
- I Visual Studio Code Insiders, vil gennemsynstilstand nu være slået fra som standard (mere specifikt Visual Studio Code stabil). (#10858)
Fejlrettelser
- NVDA annoncérer nu korrekt Unicode minus symbol (U+2212). (#10633)
- Når du installerer tilføjelser ved hjælp af dialogen til styring af tilføjelser, vil navne og filmapper ikke længere annoncéres to gange, når du leder efter filen ved brug af knappen “Installér”. (#10620, #2395)
- Når du indlæser Mastodon med det avancerede webinterface, vil alle tidslinjer nu gengives korrekt, når du bruger Mozilla Firefox. (#10776)
- NVDA vil nu korrekt rapportere “ikke markeret” for nogle check boxe, hvor dette ikke før var tilfældet i gennemsynstilstand. (#10781)
- ARIA-skifteknapper rapporterer ikke længere forvirrende information, såsom “ikke trykket markeret” eller “trykket markeret”. (#9187)
- SAPI4-stemmer skulle nu udtale al tekst. (#10792)
- NVDA kan nu igen læse og interagere med matematiske udtryk i Microsoft Word. (#10803)
- NVDA vil nu igen annoncére, hvis tekst ikke længere er valgt, når du har valgt tekst og derefter bruger piletasterne i gennemsynstilstand. (#10731).
- NVDA vil ikke længere afslutte, hvis der er en fejl under initialisering af eSpeak. (#10607)
- Fejl forårsaget af Unicode-tegn i tastaturgenveje, der er en del af installationsprocessen, vil ikke længere forhindre installationen. Løst ved at benytte den engelske tekst i disse tilfælde. (#5166, #6326)
- Konstante meddelelser om at du har navigeret ind i eller forladt en liste eller tabel vil ikke længere opstå under skimlæsning, når du bruger kommandoen “Sig alt”. (#10706)
Ændringer for udviklere
For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.
Tidligere versioner
For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.