Kære alle!
NVDA 2024.3 er lige på trapperne, og som sædvanlig, så er Release Candidate lige udkommet. Denne er som udgangspunkt identisk med den endelige 2024.3 version. Derfor er ændringerne de samme, som der allerede nu findes under 2024.3 under “Hvad er nyt i NVDA?” i menuen.
Her er dog i korte træk, hvad der er nyt.
Tilføjelsescenteret vil nu give dig besked, hvis der er tilgængelige opdateringer til tilføjelser ved opstart af NVDA.
Der er nu muligheder for at anvende Unicode-normalisering til tale- og punktskriftoutput.
Dette kan være nyttigt, når man læser tegn, som en bestemt talesyntese eller punktskriftstabel ikke genkender, og som har et kompatibelt alternativ, som de fede og kursiverede tegn, der ofte bruges på sociale medier.
Det muliggør også læsning af ligninger i Microsoft Words ligningseditor.
Help Tech Activator Pro punktdisplays understøttes nu.
Udefinerede kommandoer er blevet tilføjet til at rulle musehjulet vertikalt og horisontalt.
Der er flere fejlrettelser, især for Windows 11 Emoji-panelet og udklipshistorik.
For web-browsere er der rettelser til rapportering af fejlmeddelelser, figurer, billedtekster, navne for tabeller og check boxe/radioknapper, der udgør menupunkter.
LibLouis er blevet opdateret og tilføjet nye punkttabeller for kyrillisk serbisk, jiddisch, flere gamle sprog, tyrkisk og det internationale fonetiske alfabet.
eSpeak er blevet opdateret og tilføjet understøttelse af Karakalpak-sproget.
Unicode CLDR er også blevet opdateret.
Man kan downloade RC1 versionen her: