Du er her

NVDA 2022.3 er frigivet

Hej alle!

Nu er NVDA 2022.3 frigivet, og her er en kort opsumering!

Der har været nogle versioner af NVDA imellem 2022.2 og 2022.3, der primært handlede om sikkerhedsrettelser. Dette er grunden til, at vi som oversætter ikke har kunnet berette om, hvad der faktisk var nyt. I NVDA 2022.2.4 var der et sikkerhedshul, der gjorde det muligt at åbne Python-konsollen via logviseren, hvis man befandt sig på en sikker skærm.

I NVDA 2022.2.3 var der en fejl der gjorde, at NVDA ikke vil fortælle, når man befandt sig på et beskyttet skrivebord. Dette gjorde, at NVDA Remote/fjernsupport ikke genkendte disse sikre miljøer.

NVDA 2022.2.2 rettede en fejl, hvor kommandoer ikke altid fungerede efter hensigten.

NVDA 2022.2.1 rettede samme fejl som i 2022.2.4, men udover dette kunne man i tilfældet her navigere væk fra låseskærmen vha. objektnavigering. Der henvises iøvrigt til, at indberette sikkerhedshuller ved at sende dem til info@nvaccess.org
Der opfordres til, at man ikke offentliggør disse sikkerhedshuller, men i stedet indberetter dem til ovenstående adresse.

I NVDA 2022.3 er stortset alle rettelser og nye funktioner bidrag fra fællesskabet. Der er bl.a kommet en lille rettelse til Office, således NVDA oplyser flettede celler, når du bruger UIA i Excel. Der er også sket ændringer til håndteringen af Windows-konsollen, der bl.a bruges i Wibdows Subsystem for Linux.

I kan altid læse mere ved at vælge punktet “Hvad er nyt i NVDA” i menuen på siden.

God fornøjelse!

Share

Forfatter: Nicolai Svendsen

Jeg er blind og har en førerhund ved navn Balou. Jeg arbejder frivilligt med det danske arbejde til NVDA, og forsøger selvfølgelig at gøre det så godt som muligt. Jeg ønsker at formidle budskabet om NVDA, og jeg er meget aktiv i fællesskabet. Jeg har brugt NVDA i ni år nu. Jeg er i skrivende stund 27 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.