Du er her

NVDA 2019.3 beta 1 er nu ude

Nu er den nyeste beta for NVDA 2019.3 ude på gaden, også kendt som den første beta. Der er nogle ting, som du skal være opmærksom på, før du benytter denne version. Du kan læse mere nedenunder.

Bemærk: Bruger du tilføjelser til NVDA, så læst venligst følgende side, før du installere, der nærmere beskriver overgangsfasen=”” til=”” python=”” 3.x og kompatibilitetsstatus for diverse tilføjelser.

NVDA er nu overgået til Python 3.x, hvilket betyder en stor mængde markante ændringer til hvordan NVDA behandler tale, kontrollerer talesynteser og meget andet. Dette betyder, hvis du bruger talesynteser der består af tilføjelsespakker at du skal vente med at installere denne version, før kompatible tilføjelser er tilgængelige for dine talesynteser.

Det nye Python 3.x indeholder også en del sikkerhedsforbedringer. Der er også understøttelse for nye punktdisplays, og forbedringer til, hvordan NVDA begår sig på internettet.

NVDA har også inddraget funktionen fra tilføjelsen “Skærmtæppe” ind i NVDA, så det ikke længere er nødvendigt at installere tilføjelsespakken separat. Skærmtæppet gør skærmen sort, således du kan have lidt privatliv. Dette kan aktiveres under NVDAs opsætningsmenu under Indstillinger og ved at vælge “Avanceret”. Du kan også tildele en kommando ved at gå til NVDA-menuen>Opsætning>Inputbevægelser.

NVDA 2019.3 Beta 1 kan hentes her og nedenunder følger den aktuelt oversatte ændringslog for NVDA 2019.3. Husk at eftersom nyere versioner udkommer, så kan du altid se de nyeste ændringer ved at trykke NVDA+N for at åbne NVDA-menuen, vælge “Hjælp” og derefter “Nyheder”. Nyheder for officielle versioner vil altid være at finde her på siden under menupunktet “Hvad er nyt i NVDA?”

God fornøjelse!

Nye funktioner

  • I Kommandoprompt, PowerShell, og Windows Subsystem for Linux i Windows 10 version 1809 og nyere:
    • Markant forbedret stabilitet og ydeevne (#9771)
    • Rapportering af indtastet tekst, der ikke vises på skærmen (såsom adgangskoder) kan nu aktiveres i NVDAs indstillingspanel under “Avanceret”. (#9649)
  • Nøjagtigheden af kommandoen der flytter musen til navigatorobjektet er forbedret i tekstfelter i Java-applikationer. (#10157)
  • Skærmtæppe gør skærmen sort, når funktionen er aktiveret. Dette gælder Windows 8 og nyere udgaver af Windows. (#7857)
  • Tilføjet understøttelse for følgende punktdisplays fra Handy Tech (#8955):
    • Basic Braille Plus 40
    • Basic Braille Plus 32
    • Connect Braille
  • Alle brugerdefinerede inputbevægelser kan nu fjernes ved hjælp af knappen “Gendan til fabriksindstillinger” i dialogen “Inputbevægelser”. (#10293)
  • Rapportering af skrifttype i Microsoft Word meddeler nu,hvis teksten er markeret som skjult. (#8713)
  • Tilføjet en kommando, der flytter læsemarkørens position til markeringen, der tidligere var indstillet som starten af markeringen eller til kopiering: NVDA+shift+F9. (#1969)
  • Landmærker vil nu blive oplyst, når du benytter fokustilstand eller objektnavigation i Explorer, Microsoft Edge og nylige versioner af Firefox og Chrome. (#10101)
  • Du kan nu navigere til landmærket for artikler ved brug af bogstavnavigation i Internet Explorer, Google Chrome og Mozilla Firefox. Denne kommando har dog ikke et bogstav tildelt som standard, så du skal gøre dette ved at åbne indstillingerne for Inputbevægelser, når du er i gennemsynstilstand. (#9227)
  • Artikelelementer oplyses nu i Internet Explorer, Google Chrome og Mozilla Firefox, når du bruger objektnavigation. Du kan også få disse oplyst i gennemsynstilstand, hvis du slår landmærket til i indstillingerne for dokumentformatering. (#10424)

Ændringer

  • Brugervejledningen beskriver nu, hvordan man bruger Windows-konsollen. (#9957)
  • Ved at køre nvda.exe erstattes den aktuelle kørende kopi af programmet. Kommandoen -r|–replace som kommandolinjeparameter accepteres stadig, men ignoreres. (#8320)
  • NVDA vil nu angive produktnavn og versionsnummer af apps, som dem hentet fra Microsoft Store, ved at indhente informationerne angivet af selve appen i Windows 8 og nyere. (#4259, #10108)
  • Når du skifter indstillingen for sporing af ændringer med tastaturkommandoen i Microsoft Word, vil NVDA nu oplyse dette. (#942)
  • NVDAs versionsnummer logges nu som den første hændelse i loggen. Dette forekommer også, hvis logning er deaktiveret fra indstillingspanelet. (#9803)
  • Ændring af logningsniveau er ikke længere tilladt, hvis niveauet er gennemtvunget via kommandolinjen. (#10209)
  • NVDA vil nu oplyse status for visningen af tegn, der ikke udskrives, ved et tryk på Ctrl+Shift+8. (#10241)
  • Opdateret Liblouis-punktoversættelse til commit 58d67e63. (#10094)
  • Når rapportering af CLDR-tegn (herunder emoji) er aktiveret, vil disse oplyses uanset tegnsætningsniveau. (#8826)
  • Tredjepartspakker til Python, såsom comtypes, skriver nu deres fejl og advarsler til NVDAs logfil. (#10393)
  • Opdateret Unicode Common Locale Data Repository emoji-data til version 36.0. (#10426)

Fejlrettelser

  • Emoji og andre 32 bit unicode-tegn optager nu mindre plads på punktdisplays, når disse vises som heksadecimale værdier. (#6695)
  • NVDA vil oplyse værktøjstips fra universale apps, hvis denne indstilling er slået til i indstillingerne for objektpræsentation. (#8118)
  • Indtastet tekst vil nu blive oplyst i Mintty i Windows 10 version 1607 og nyere. (#1348)
  • Tekstoutput der vises nær markøren i Windows-konsoller i Windows 10 version 1607 bliver ikke længere stavet. (#513)
  • Kontrolelementer i Audacitys kompressor-dialog oplyses nu under navigation. (#10103)
  • NVDA opfatter ikke længere mellemrum som ord, hvis tekstlæsning er indstillet til objekttilstand i Scintilla baserede tekstredigeringsværktøjer som Notepad++. (#8295)
  • NVDA vil forhindre systemet i at slumre, når du bruger et punktdisplay til at panorere tekst. (#9175)
  • Punkt følger nu bedre efter i Windows 10, når du redigere celleindhold i Microsoft Excel og andre UIA-kontroller, hvor punkt tidligere var forsinket. (#9749)
  • NVDA vil nu igen oplyse forslag i adresselinjen i Microsoft Edge. (#7554)
  • NVDA er ikke længere tavs, når du fokuserer på en HTML-fanekontroloverskrift i Microsoft Internet Explorer. (#8898)
  • NVDA vil ikke længere afspille lyden for auto-forslag i Microsoft Edge baseret på EdgeHTML, når vinduet maksimeres. (#9110, #10002)
  • ARIA 1.1 combo boxe understøttes nu i Mozilla Firefox og Google Chrome. (#9616)
  • NVDA vil nu ikke længere oplyse indhold af visuelt skjulte kolonner for listeemner i SysListView32-controlelementer. (#8268)
  • Indstillingsdialogen viser ikke længere “info” som det aktuelle logningsniveau, når du er i sikker tilstand. (#10209)
  • NVDA vil nu oplyse detaljerne for de viste søgeresultater i startmenuen for Windows 10 Anniversary Update og nyere. (#10232)
  • NVDA vil ikke længere oplyse det forkerte indhold, når et dokument ændres ved brug af bogstavnavigation eller når markøren flyttes. (#8831, #10343)
  • Nogle navne for punkter er blevet rettet i Microsoft Word. (#10399)
  • NVDA vil nu korrekt oplyse første valgte emne i emoji-panelet eller i udklipsholderen, når emoji-panelet eller historikken for udklipsholderen åbnes i Windows 10 May 2019 Update og nyere. (#9204)
  • Det er nu igen muligt at læse nogle oversættelser i Poedit for sprog, hvor skriften går fra højre imod venstre. (#9931)
  • NVDA vil ikke længere oplyse behandlingslinjer for lydstyrker, der er at finde i appen Indstillinger under System/Lyd i Windows 10 April 2018 Update og nyere. (#10284)
  • Ugyldige regulære udtryk i stemmeordbøger forhindre ikke længere tale i NVDA. (#10334)
  • Når du læser punkter i en liste i Microsoft Word med UIA aktiveret, vil næste punkt i listen ikke længere oplæses. (#9613)
Share

Forfatter: Nicolai Svendsen

Jeg er blind og har en førerhund ved navn Balou. Jeg arbejder frivilligt med det danske arbejde til NVDA, og forsøger selvfølgelig at gøre det så godt som muligt. Jeg ønsker at formidle budskabet om NVDA, og jeg er meget aktiv i fællesskabet. Jeg har brugt NVDA i ni år nu. Jeg er i skrivende stund 27 år.

Her tænker du på “NVDA 2019.3 beta 1 er nu ude”

  1. hi, Nicolai. my name is Paul Tulinov. am 24. am from Moscow, Russia. I use NVDA 2019.2.1- the latest version of the free screen reader for blind people. I use windows 8.1 or 10. I use synth SAPI 4, voice chatterbox, variant USEnglish/Russian. I wait NVDA 2019.3 a very long time, and I hope, that stable version will be ready 13 of January, 2020. just I know, that NVaccess go back 6 of January and in this day NVDA 2019.3RS1 will be ready for testing. and then 13 of January the stable version NVDA 2019.3 must be ready. I hope, that this event will be in these days. Nicolai, I think, that you help and answer me. thank you very much, good bye.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.